Efter seks år dropper Lidl Danmark samarbejdet med Too Good To Go. Den tyske discountkæde har i stedet valgt at satse fuldt ud på sit eget koncept, Madspildsposen, som nu er rullet ud i alle 165 danske butikker.
Det skriver DetailWatch.
Lidl var blandt de første detailkæder til at indgå et landsdækkende samarbejde med Too Good To Go i 2019, hvor de har solgt lykkeposer med bake-off eller grønt fra Lidl i madspildsappen. Men siden i sommers har kæden ændret kurs.